Balanceret ernæring

I de tidlige leveår lægges fundamentet for et sundt liv og et godt helbred. Især ernæringen i de første tusind dage fra undfangelsen har stor betydning for børns sundhed og udvikling.

Sammensætningen og næringstætheden i børns kost er utrolig vigtig, og derfor det største fokusområder for os, når vi udvikler vores produkter.

Barnets vægt tredobles i det første år, organerne gennemgår store forandringer og hjernen opnår i løbet af de to første leveår en størrelse, der er omkring 90 % af størrelsen hos en voksen. Kravene til ernæring i denne periode er derfor store og danner fundamentet for et sundt helbred og stærk krop fremadrettet.

I perioden frem mod 1-årsalderen er det særdeles vigtigt, at barnet tilbydes mange forskellige slags fødevarer, for at:

Sikre, at barnet får de næringsstoffer, det har brug for til sin vækst
Barnet kan udvikle en alsidig smag
Forebygge skepsis overfor ny mad og kræsenhed

Anbefalet energifordeling og kostfiberindhold — Barnets behov for vitaminer og mineraler skal tilgodeses gennem den mad barnet spiser. Derfor er det vigtigt, at maden er næringsrig og balanceret.

Barnets behov for vitaminer og mineraler skal tilgodeses gennem den mad barnet spiser, og det er derfor vigtigt, at næringstætheden af maden er tilstrækkelig.

Energibehov

I det første leveår er energibehovet betydeligt højere end senere i barndommen og hos voksne. Udregnet pr. kilo kropsvægt er energibehovet i det første leveår ca. 3 gange større end hos en voksen med stillesiddende arbejde.

En del af forklaringen er, at barnet bruger energi til at vokse. I de første levemåneder går ca. 20 % af energiindtaget til vækst. Specielt kræver hjernens vækst og opbygningen af store fedtdepoter de første levemåneder, meget energi. Spædbørn skal derfor have tilført tilstrækkelig energi. Hvis energiindtaget er for lavt, vil det påvirke væksthastigheden negativt.

Den energi, vi får fra den mad, vi spiser, kommer fra de energigivende makronæringsstoffer i maden: fedt, kulhydrat og protein. Hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra hver af de enkelte makronæringsstoffer, angives med energiprocent (E%).

Du behøver ikke have fokus på energiprocenter, hvis du gerne vil spise sundt. Det er nemlig ofte både kompliceret og besværligt. Men vi bruger det som redskab til at sikre den næringsmæssige balance i vores produkter, så de følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som beskrevet herunder.

Protein

Det er nødvendigt for børns vækst og trivsel, at proteinindtaget er tilstrækkeligt, men det må heller ikke være for højt.

Der er en række studier, der tyder på, at et højt proteinindtag i overgangskostperioden øger risikoen for overvægt senere i barndommen (Hörnell 2013, Michaelsen 2014, Nordic Council of Ministers 2014). I de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 anbefaler man, at proteinindtaget i 6-11-månedersalderen er 7-15% energi fra protein, og i 12-23-månedersalderen 10-15% energi fra protein. Se figuren ovenfor.

Brystmælk er karakteriseret ved et relativt lavt proteinindhold (≈ 5% energi fra protein) og et højt fedtindhold (≈ 50% energi fra fedt). I de første to leveår skal man gradvist bevæge sig fra niveauerne i brystmælk til anbefalingerne for voksne, der fra protein er 10-20% energi og fra fedt 25-40%.

Fedt

Fedt er et næringsstof, som hovedsageligt bruges til at forsyne kroppen med energi. Fedt er den bedste energikilde i kosten og giver dobbelt så meget energi pr. gram som kulhydrat og protein.

Det er nødvendigt at overholde det anbefalede indhold af total fedt i kosten til børn, dels for at energiindtaget er tilstrækkeligt, dels for at sikre indtaget af fedtopløselige vitaminer. Et indtag under 25% energi fra fedt er blevet associeret med lavt vitaminindtag for nogle børn, hvad angår de fedtopløselige vitaminer.

Et fedtindtag over 40% energi fra fedt bør undgås, da det teoretisk vil medføre en høj energitæthed og dermed en risiko for, at barnet øger energiindtaget og sin vægt for meget.

Kulhydrater

Kulhydrater er essentielle for barnets tidlige vækst. Især de komplekse kulhydrater er vigtige, da indtaget af kostfibre har en positiv sammenhæng med næringsstofindtaget og har positiv betydning for afføringens konsistens, herunder mindre risiko for forstoppelse (Nordic Council of Ministers 2014).

Kostfibre og kostfiberrige fødevarer har positiv betydning i forhold til en række sygdomme senere i livet. Et for højt kostfiberindhold i kosten kan dog medføre, at det er svært for små børn at indtage tilstrækkelig energi, og det er derfor vigtigt at sikre et afbalanceret indtag af kostfibre ved at spise frugt og mange grøntsager og variere med fuldkornsprodukter.

Grøntsager

Man skal som forælder give mos af forskellige slags grøntsager og frugter og fortsætte med at give mange forskellige grøntsager, også når barnet ikke længere får mos.

Mange forældre til 1-årige børn er gode til at give børn frugt og frugtprodukter, mens indtaget af grøntsager er betydeligt lavere (Trolle 2013).

Alle slags grøntsager bør være introduceret, inden barnet bliver 1 år, da det er i denne periode, børn bedst accepterer smagen.

Sukker

Et sukkerindtag over de anbefalede 10% energi fra kulhydrater er associeret til et lavere indtag af vitaminer, mineraler og kostfiber samt af frugt og grønt. Det er derfor vigtigt at begrænse indtaget af tilsat sukker for at sikre tilstrækkeligt indtag af vitaminer og mineraler.

Der skal ikke så mange sukkerholdige produkter til, før de optager pladsen for rigtig mad. Slik, is, læskedrikke og sodavand indeholder meget sukker og ingen andre næringsstoffer og bør kun sjældent være blandt det, som små børn spiser og drikker.

Kiks, chokoladekiks og lignende, samt frugtsmoothies og særlige frugtyoghurter til børn, indeholder meget sukker og kan betragtes som kage eller slik. Det samme gælder de meget sukkerholdige morgenmadsprodukter.

Informationerne herover er hentet i publikationen fra Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale.